18.07 d. 4. december 2013 af Redaktionen

Polkageist gav koncert på Middelfart Gymnasium

Onsdag den 4. december var det tyske band, Polkageist, på besøg hos Middelfart Gymnasium. Bandet som både spiller polkamusik, men også nyere musik, formåede at skabe en helt fantastisk stemning blandt de fremmødte på trods af at det var sent på dagen.

Bandet gav numre som "Ich Habe Meiner Handy Vergessen" og "Pop, Pop, Jazz, Jazz" og specielt ved sidstnævnte var der gang i festen. Bandet opfordrede nemlig alle, lærere som elever, til at komme ud på dansegulvet og danse noget polka. Dette resulterede i et par lækre dancemoves fra både Viggo Bove Quist, Anne Grete Dumstrei og Bodil Johanne Lütken.

Redaktionen ligger desværre ikke inde med billeder af netop disse, men vi kan rapportere at det var intet mindre end legendarisk! 
Vi glæder os til næste gymfest!

0 kommentar(er)

Skjul kommentarer